Dansk Kennelk Klub har sammen med Dyrenes Beskyttelse den 14. december 2000 sendt nedenstående forslag til Justitsminister Frank Jensen.

Vedr.: Forslag til lovgivning om såkaldt farlige hunde

I Danmark er vi heldigvis sjældent vidne til tilfælde, hvor farlige hunde skambider et menneske eller andre dyr. I andre europæiske lande – primært i Tyskland – har man imidlertid i de seneste år haft episoder, som har udløst intens debat i medierne og meget uigennemtænkte lovgivningsinitiativer, som bl.a. involverer forbud mod bestemte hunderacer.

I Danmark blev der lovgivningsmæssigt i begyndelsen af 1990erne taget et initiativ til at håndtere spørgsmålet om farlige hunde (Bekendtgørelse 748 af 14. nov. 1991). Denne lovgivning fungerer imidlertid ikke, bl.a. fordi det korps af eksperter, som iflg. den ledsagende cirkulæreskrivelse af 7. juli 1992 skulle foretage en testning af hundene, i 1997 frasagde sig opgaven. Ministeriet har ikke efterfølgende ændret cirkulæreskrivelsen, men har bedt Den Danske Dyrlægeforening om at udpege sagkyndige, som imidlertid aldrig har været i funktion.

Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub mener ikke, at forbud mod bestemte racer er en farbar vej. Det skyldes, at der til stadighed vil udvikles nye racer og blandingsracer, som ofte kan være farligere end de racer, der måtte blive forbudt. Hertil kommer, at man – end ikke gennem DNA-test kan dokumentere, at en hund tilhører en bestemt race. Endvidere er det helt nødvendigt at se hunden i sammenhæng med dens ejer. Det er således snarere ejeren, der kan gøre en hund farlig (med vilje eller pga. manglende kvalifikationer som hundeejer), end dét at hunden tilhører en bestemt race.

Sammenfattende kan det konstateres, at denne del af lovgivningen ikke kan leve op til sit formål med at forebygge problemer med farlige hunde. Den nævnte bekendtgørelse og cirkulæret bør derfor trækkes tilbage og erstattes af anden lovgivning.

I denne lovgivning skal der tages højde for, at forebyggelsen skal ske på en anden måde.

Grundlæggende drejer det sig om at forebygge, at mennesker overfaldes eller skambides. Det vil kræve en indsats på en række områder:

Det er meget væsentligt at sikre, at alle hunde kan identificeres. Lovgivningen pålægger allerede i dag, at hunde skal tatoveres eller chipmærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Selv om denne del af lovgivningen har været i kraft i mere end 8 år, kan det konstateres, at der stadig er hunde, der ikke er registreret i hunderegistret. Der må gøres en forstærket indsats her primært ved, at der i lovgivningen skabes hjemmel til, at politiet straks – for ejerens regning - skal kunne lade mærkningen foretage hos en dyrlæge eller en autoriseret ID-mærker og registreringen udføre i Dansk Hunderegister, inden hunden udleveres til ejeren.

Den eksisterende § 6 i hundeloven er – i sit udgangspunkt – en god bestemmelse, der pålægger besidderen af en hund at træffe de nødvendige foranstaltninger, der må anses for påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade. Den giver mulighed for at gribe ind, før hunden aktuelt har forvoldt skade – f.eks. ved at politiet giver skriftligt pålæg om, at hunden altid skal være i bånd, bære mundkurv og holdes forsvarligt indelukket/indhegnet på ejerens enemærker. I dag mangler der imidlertid hjemmel til, at politiet – ved manglende efterlevelse af påbuddet – kan fjerne hunden med henblik på politiets stillingtagen til, om hunden skal aflives eller kan overdrages til anden side.

I tilfælde, hvor politiet vurderer, at en hund – allerede inden den har forvoldt skade, eller inden dens ejer har overtrådt et udstedt, skriftligt påbud – er så farlig, at den bør aflives, kan der i lovgivningen hjemles mulighed for, at hunden i samspil med dens ejer underkastes en samlet vurdering af en eller to eksperter. Vurderingen har bl.a. til formål at afdække, om ejeren har den nødvendige kontrol over hunden i belastede situationer samt afdække, om ejeren kan have til hensigt at benytte hunden til voldelige formål.

Endelig finder Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub, at det udtrykkeligt (Vi er opmærksomme på, at foranstaltning af hundekampe er i modstrid med lovens generelle bestemmelser) skal gøres forbudt at deltage i, afvikle eller være til stede ved hundekampe. Overtrædelser af lovgivningen skal være strafbar, og de nuværende straframmer i dyreværnsloven må som et absolut minimum udnyttes fuldt ud, da hundekampe typisk involverer, at der spilles på vinderne med store fortjenester til følge.

På baggrund af ovenstående har Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub udarbejdet forslag til ny lovgivning. Det drejer sig om

· at revidere bekendtgørelsen om mærkning og registrering af hunde (Bilag 1)
· at revidere hundelovens §6 (Bilag 2)
· at udfylde dyreværnslovens §11 med en bekendtgørelse om forbud mod hundekampe (Bilag 3)
· at ophæve den gældende, men uanvendelige bekendtgørelse om farlige hunde (Bilag 4)

På baggrund af ovenstående skal Dyrenes Beskyttelse og Dansk Kennel Klub anmode om at møde med henblik på at drøfte de nødvendige tiltag for at forebygge ulykker med farlige hunde.

Med venlig hilsen

Jørgen Hindse Madsen
Formand for Dansk Kennel Klub

Henrik B. Simonsen
Præsident for Dyrenes Beskyttelse

Bilag 1.

Bekendtgørelse 1197 af 23. dec. 1992 om mærkning og registrering af hunde tilføjes nedenstående nye §14 i kapitel 3 om registrering.

"Hvis politiet antræffer en ledsaget eller uledsaget hund, som ikke er mærket og registreret forskriftsmæssigt, kan politiet lade hunden ID-mærke og registrere. Politiet kan i den forbindelse om nødvendigt tage hunden i sin varetægt. Alle udgifter forbundet med mærkningen og registreringen m.v. påhviler hundens besidder."

Bilag 2

Lov om hunde nr. 380 af 26. juni 1969 og efterfølgende ændringer ændres som følger:

§6, stk. 2 erstattes med nedenstående:

"Stk. 2 Politiet kan skriftligt give besidderen af en hund de pålæg, som er nødvendige for, at hunden ikke forvolder skade. Der kan herunder gives pålæg om, at hunden ved færdsel uden for besidderens ejendom altid skal føres i bånd, bære mundkurv el.lign. og om forsvarlig indhegning af besidderens ejendom. Sådanne pålæg kan meddeles besidderen af hund, som viser sig bidsk, aggressiv eller truende.

Stk. 3 Ved overtrædelse af pålæg givet efter stk. 2 kan politiet – uden kompensation til besidderen eller ejeren – lade den pågældende hund fjerne. Politiet træffer i samråd med sagkyndige afgørelse om aflivning eller genplacering af hunden.

Stk. 4 Afgørelse om pålæg givet i medfør at stk. 2 kan påankes til Justitsministeren."

(Tidligere Stk. 3 bliver herefter til Stk. 5 og bør bibeholdes)

Bilag 3

Med henvisning til Dyreværnslovens §11 foreslås det, at Justitsministeren udarbejder en bekendtgørelse, som forbyder al involvering i hundekampe. Udkast følger nedenstående.

Bekendtgørelse ____ af ____ om forbud mod hundekampe

I medfør af §11 i Dyreværnsloven, jfr. §28, stk.1 fastsættes følgende:

§1 Enhver medvirken til eller deltagelse i hundekampe er forbudt. Det er herunder forbudt at træne eller sælge hunde til hundekampe, som besidder eller ejer at lade sin hund deltage i hundekampe, som tilskuer at overvære hundekampe, som spiller at deltage i spil på de kæmpende dyr.

§2 Overtrædelse af §1 straffes med bøde, hæfte eller fængsel.

§3 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2001.

Bilag 4

Bekendtgørelse 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde ophæves.