Forbud skærper interessen

Bøller bliver mere interesserede i Valde og Zila, hvis racen bliver forbudt.

Valde på tre og Zila på to har i de seneste dage været i mediernes søgelys. Ikke de to specifikke hunde, men hunderacen, staffordshire-terrier. Den sønderjyske dyrlæge Bille Ruwald foreslog mandag at hunderacen staffordshire-terrier skulle forbydes i et forsøg på at komme de farlige hunde til livs.

Racerepræsentant i Dansk Terrier Klub og ejeren af Valde og Zila, Thomas Knudsen, er bekymret over, hvilke konsekvenser det får.

»Hvis man forbyder racen, så bliver den jo først interessant for de forkerte mennesker. Efter at pittbull-terrien blev forbudt, er den blevet mere og mere attraktiv for bøller,« siger Thomas Knudsen, som er ked af, at hans hunderace skal hænges ud som farlig.

»I dag gør vi et utroligt stort stykke arbejde for, at hundene kommer til de rette ejere. Det ville et forbud fuldstændigt ødelægge.«

Thomas Knudsen mener, at man skal give politiet større muligheder for at fjerne hunde, der udviser truende adfærd og hunde der bruges som våben. Han mener desuden, at man skal kunne fradømme en person at eje og passe en hund.

Han henter opbakning fra Den Danske Dyrlægeforening, som understeger, at Bille Ruwalds forslag om at forbyde staffordshire-terrieren er stik imod foreningens holdning.

»Man kan ikke udpege en bestemt race, for derved blåstempler man alle andre,« siger formanden for foreningens sektion for hunde, Steen Engermann, og påpeger, at der derved også findes adskillige smuthuller for tvivlsomme hundeejere:

»Man kan jo bare påstå, det ikke er en staffordshire-terrier. Det kan vi ikke nødvendigvis kontrollere, fordi det simpelt hen er svært at se. Alle kan kende forskel på en puddel og en collie, men i andre tilfælde kan vi ikke bestemme racen,« fortæller Steen Engermann.

Dansk Kennel Klub mener også, at et forbud ikke løser problemet og kalder Bille Ruwalds holdning gammeldags.

Adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen understreger, at Danmark ikke har plads til farlige hunde.

»Hunde skal være venlige og omgængelige. Udviser de truende eller aggressiv adfærd, skal politiet gribe ind. Uanset race, størrelse og køn.

Man kan simpelt hen ikke raceforbyde sig ud af det. Ofte er det jo tumpen i den anden af snoren, som er det egentlige problem.

Der findes mennesker, der handler i virkelig ond tro. De ønsker at provokere, og dem får man altså ikke til at gå på et eftermiddagskursus i hundetræning. De er ligeglade med et forbud. Så kalder de bare hunden noget andet. Det er dem, politiet skal kunne slå ned på,« siger Lise Lotte Christensen.

rpe

Skambidt af gal hund

Samme hund har lemlæstet fire andre hunde.
Politiet kan intet gøre.

»Jeg gik i chok og var ligesom i trance,« fortæller Birgit Bang, som slap hundesnoren for at give Ellis plads til at løbe. Men hunden kom ingen steder: den aggressive blodhund havde allerede brutalt overmandet schæferen og sønderlemmet halepartiet.

Birgit Bang var dybt rystet, og hun blev endnu mere forfærdet, da hun hørte om voldshundens fortid.

Den aggressive hund er en blandingsrace, og det er fjerde gang, den er blevet politianmeldt for at angribe og lemlæste en anden hund. Hunden har et flere år gammelt påbud om mundkurv, men ejeren er tilsyneladende ligeglad med de fuldstændig uprovokerede angreb. Vedkommende slap med en bøde på 500 kr.

Politikommissær i Københavns Politis hundeafdeling, Benny Winther Jørgensen, er dybt frustreret over, at politiet ikke har flere muligheder for at gribe ind i sagen:

»Der er ikke noget, vi hellere ville end at aflive hunden. Det er sløseri, at mundkurvspåbudet ikke er blevet overholdt. Vedkommende burde ikke have en hund,« siger han, men kan alligevel ikke gøre noget.

I praksis er det kun i meget få tilfælde, at politiet afliver aggressive hunde, og Winther Jørgensen mener ikke, at der i det her tilfælde er et juridisk stærkt nok grundlag for at køre en sag.

Politiet kan ifølge Winther Jørgensen derfor kun sidde og vente på, at hunden igen angriber en sagesløs.

Hos Dansk Kennel Klub (DKK) er man dybt rystet over sagen:

»Det er en oplagt sag at tage op som eksempel på, at politiet skal have mulighed for at gribe ind langt tidligere. Hvorfor er fire gange ikke nok? Og hvad sker der næste gang, når det er et barn, det går ud over?« siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen.

DKK anbefaler, at politiet skal have mulighed for at konfiskere en hund, allerede hvis den opfører sig truende og aggressivt. Derefter skal både hund og ejer bedømmes af et udvalg, som kan bestemme, om problemet er enten hund eller ejer, og om hunden derfor skal omplaceres eller aflives.

Lise Lotte Christensen mener, at sagen er et skoleeksempel på, at det ofte er ejerne, den er gal med.

»Det er jo et klassisk eksempel på, hvor komplet tåbeligt det er at forbyde én bestemt hunderace. Et forbud ville aldrig ramme den her hundeejer. Glem alt om racer – tænk i individer,« lyder hendes opfordring.

Politikommisær Benny Winther Jørgensen er fuldstændig enig i udmeldingen:

»Tit og ofte er det mennesket bag hunden, der er problemet,« siger han og mener ligesom DKK, at politiets muligheder skal strammes op. Ideen om, at politiet langt tidligere i forløbet skal kunne fjerne hunde, er rigtig god, synes han.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med ejeren af den aggressive hund.

 rpe