| I september sidste år
kom Birgit Bang, 54, gående med sin otte-årige schæfer, Ellis. De gik på
deres sædvanlige tur rundt i kvarteret i Brønshøj. Ud af det blå
sprang pludselig en anden hund, som øjeblikkeligt gik løs på Ellis.
»Jeg gik i chok og var ligesom i trance,« fortæller
Birgit Bang, som slap hundesnoren for at give Ellis plads til at løbe.
Men hunden kom ingen steder: den aggressive blodhund havde allerede
brutalt overmandet schæferen og sønderlemmet halepartiet.
Birgit Bang var dybt rystet, og hun blev endnu
mere forfærdet, da hun hørte om voldshundens fortid.
Den aggressive hund er en blandingsrace, og det
er fjerde gang, den er blevet politianmeldt for at angribe og lemlæste en
anden hund. Hunden har et flere år gammelt påbud om mundkurv, men ejeren
er tilsyneladende ligeglad med de fuldstændig uprovokerede angreb.
Vedkommende slap med en bøde på 500 kr.
Politikommissær i Københavns Politis
hundeafdeling, Benny Winther Jørgensen, er dybt frustreret over, at
politiet ikke har flere muligheder for at gribe ind i sagen:
»Der er ikke noget, vi hellere ville end at
aflive hunden. Det er sløseri, at mundkurvspåbudet ikke er blevet
overholdt. Vedkommende burde ikke have en hund,« siger han, men kan
alligevel ikke gøre noget.
I praksis er det kun i meget få tilfælde, at
politiet afliver aggressive hunde, og Winther Jørgensen mener ikke, at
der i det her tilfælde er et juridisk stærkt nok grundlag for at køre
en sag.
Politiet kan ifølge Winther Jørgensen derfor
kun sidde og vente på, at hunden igen angriber en sagesløs.
Hos Dansk Kennel Klub (DKK) er man dybt rystet
over sagen:
»Det er en oplagt sag at tage op som eksempel på,
at politiet skal have mulighed for at gribe ind langt tidligere. Hvorfor
er fire gange ikke nok? Og hvad sker der næste gang, når det er et barn,
det går ud over?« siger adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen.
DKK anbefaler, at politiet skal have mulighed for
at konfiskere en hund, allerede hvis den opfører sig truende og
aggressivt. Derefter skal både hund og ejer bedømmes af et udvalg, som
kan bestemme, om problemet er enten hund eller ejer, og om hunden derfor
skal omplaceres eller aflives.
Lise Lotte Christensen mener, at sagen er et
skoleeksempel på, at det ofte er ejerne, den er gal med.
»Det er jo et klassisk eksempel på, hvor
komplet tåbeligt det er at forbyde én bestemt hunderace. Et forbud ville
aldrig ramme den her hundeejer. Glem alt om racer – tænk i individer,«
lyder hendes opfordring.
Politikommisær Benny Winther Jørgensen er
fuldstændig enig i udmeldingen:
»Tit og ofte er det mennesket bag hunden, der er
problemet,« siger han og mener ligesom DKK, at politiets muligheder skal
strammes op. Ideen om, at politiet langt tidligere i forløbet skal kunne
fjerne hunde, er rigtig god, synes han.
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med
ejeren af den aggressive hund.
rpe
|