Kommentarer til kamphunde debat

Kommentarer til kamphunde debatten i de forløbne uger.

Det er skræmmende, at de folkevalgte reagerer prompte med grum symbolpolitik hver eneste gang pressen overeksponerer et problem! Formålet med lovgivning bør vel være at man løser og regulerer reelle problemer?
Flere politikere stod øjeblikkeligt i kø med forslag om forbud efter en hund havde dræbt to katte og en kanin. Hvis det, at en hund dræber en kat skal udløse et forbud, tror jeg ikke at vi har ret mange lovlige racer tilbage om et par år!?
Problemet med 'kamphunde'-typerne er ikke generelt hundene, men derimod et socialt problem. Der er alt for mange personer - som ALDRIG burde eje en hund - der har anskaffet sig disse hundetyper i de seneste 5-10 år. Tidligere kastede de deres interesse over dobermann, schæfer og rottweilere. Hvis man forestillede sig et forbud mod visse kamphunde racer, ville disse ejere blot vende fokus tilbage til schæfere og rottweilere. Og man skal vist være mere end almindeligt naiv, hvis man tror det ville give end tryggere færdsel i det offentlige rum!
Vi har i dag en af verdens bedste lovgivninger omkring 'farlige hunde'. Den giver mulighed for at fradømme en person retten til at eje hund, line- og mundkurvstvang samt aflivning. Blot mangler politiet ressourcer - eller interesse - til at effektuere denne!

Følgende 2 artikler (en leder og et debatindlæg) omtaler ovenstående problemstillinger.

180Grader.dk (30. apr 2009 kl 22:30)

Leder: Symbolpolitik - dit navn er "kamphund"

Der er formentlig ikke en eneste af politikerne i flertallet, der er i tvivl om, at bøller vil kunne gøre en schæfer, en dobermann eller en riesenschnauzer mindst lige så farlig som en amerikansk staffordshire terrier.
Et flertal i Folketinget vil nu forbyde hunderacer, som medierne har døbt "kamphunde". Hvilke racer det udtryk lige dækker over, har politikerne endnu ikke afsløret, men vi skal nok regne med, at hunde med tigerstriber, brede brystkasser og fra racer, der jævnligt ses ørekuperede, er i farezonen. Men kun hvis racen er ny i Danmark. Boxere, broholmere, rottweilere, mastiffer og andre hunderacer, der alle har forfædre, som kæmpede mod vildsvin, bjørne og andre hunde, vil naturligvis ikke blive forbudt - dem kender vi jo så godt herhjemme. Men kommer racen fra USA, som amerikansk bulldog og især amerikansk staffordshire terrier, så vil hammeren formentlig falde, hvis folketingsflertallet holder fast i sit forehavende.

Men uanset hvilke hunderacer, der rammes, er forslaget intet andet end tom symbolpolitik. Politikerne vil som så ofte gerne vise, at de "gør noget", og så betyder det mindre, om dette "noget" faktisk gør Danmark til et bedre sted, eller om det blot intensiverer produktionen af overflødige og frihedsindskrænkende regler på Christiansborg.

Der er formentlig ikke en eneste af politikerne i flertallet, der er i tvivl om, at bøller vil kunne gøre en schæfer, en dobermann eller en riesenschnauzer mindst lige så farlig som en amerikansk staffordshire terrier - og at de også vil gøre det, hvis man forbyder de hunderacer, de ejer nu. For når det kommer til stykket, er det jo ikke hunderacerne, der er de farlige, det er deres voldsfascinerede ejere. Nogle mennesker vil simpelthen gerne fremstå som farlige, især i et samfund som vores hvor farlighed belønnes med livslang offentlig forsørgelse, og en aggressiv hund er for dem lige så god som to års intens træning i et styrkecenter.

Indtil videre har vi dog ikke hørt om tilfælde, hvor hundene er blevet pusset på mennesker. Det er derimod gået ud over andre hunde, katte og en kanin. Det burde ikke være nok til at forbyde alle de hunde, som end ikke har gjort en mus fortræd.

link til debatindlægget findes her:
Netavisen 180Grader.dk - Leder: Symbolpolitik - dit navn er "kamphund"

Mennesket imod muskelhunden
Karina Lorentzen folketingsmedlem (SF), retsordfører og Benny Engelbrecht folketingsmedlem (S), dyrevelfærdsordfører Offentliggjort 03.05.09 kl. 03:00

Problemet med bidske hunde løses ikke ved højere straffe. Det er adfærden, der skal reguleres.

I det gamle Rom blev ”muskelhunde” opdrættet til at agere som firbenede dræbermaskiner, der kunne nedkæmpe bjørne og tyre i de romerske arenaer.
At muskelhundene kunne nedlægge så store dyr vidner om deres råstyrke, aggressivitet og potentielle dræberinstinkt.

Men pointen med dette historiske referencepunkt er ikke at hænge ”muskelhundene” ud som dræbermaskiner. Pointen er, at en hund ikke bliver en kamphund af sig selv. En hundeejer kan fremelske omsorgsfulde egenskaber hos ”muskelhunde”, ganske ligesom hundeejere kan fremprovokere muskelhundes destruktive dyriske egenskaber.

Problemet er i første omgang ikke ”muskelhunde”, men derimod de hundeejere, der anskaffer sig en muskelhund af alle de forkerte grunde.

Det er beskæmmende at se unge mænd, der betragter deres hund som et firbenet rygmærke, der skal skabe frygt og respekt omkring deres person. Vi så sidste sommer fire kortklippede unge mænd i Kongens Have i København, med hver deres muskelhund.

Det var tydeligt, at de ikke var opgaven voksen. Hundeejerskabet virkede på dem som en selvbestaltet byrde og enhver gøen eller ulydighed blev kvitteret med et velplaceret slagkraftigt knytnæveslag i hundens tinding. At en sådan ”muskelhund” er disponeret for at handle aggressivt, kan ikke komme bag på nogen.

Rammer forbi målet

Af samme grund rammer Venstres retsordfører, Kim Andersen, forbi målet med sin udmelding om en konsekvent aflivning af hunde, der har bidt fra sig. Endnu en gang ser vi regeringens ukuelige tro på, at ethvert retsmæssigt problem kan løses ved hjælp højere straf.

Vi anfægter ikke, at en hund, der umotiveret bider væsentligt og alvorligt, skal aflives, men det er tankevækkende, at Venstres udmelding entydigt fokuserer på straf og ikke tager højde for den forebyggende indsats. Det er trods alt hundeejeren, der er ansvarlig for hundes ageren.

En lovgivning, der udelukkende fokuserer på at gøre det lettere at få bidende hunde aflivet, er en kortsigtet populistisk løsning, der ikke når ind til problemets kerne.

Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at ejeren til den angribende ”muskelhund” på nuværende tidspunkt uhindret kan anskaffe sig en ny ”muskelhund” og fortsætte katastrofekursen.

Det er ejerne, der regulerer hundes adfærd, og af samme grund er det ejernes adfærd, der skal reguleres. Det kan godt være, at det er sejt at have en stor stærk hund, men selv i forhærdede kredse er det ikke sejt at være ejermand til en ”muskelhund”, der har skambidt en forsvarsløs lille pige.

Socialdemokratiet og SF vil gøre det lovpligtigt for ejere af ”muskelhunde” at tage et muskelhundetegn, der kan sidestilles med en slags kørekort til ”muskelhunde”, der inkluderer nogle teoritimer, hvor ejerne skal testes i basal viden om hundeadfærd/opdragelse.

DF skiftede mening

Ud over det omtalte muskelhundetegn har vi også foreslået, at det skal være lovpligtigt at holde ”muskelhunde” i snor.
De to tiltag havde oprindeligt tilslutning fra Dansk Folkeparti, men DF har af uransagelige årsager lavet en kovending og støtter nu justitsministerens ”hurtigt arbejdende” udvalg.

DF's udmelding kan få fatale konsekvenser for borgernes sikkerhed, og vi har simpelt hen ikke tid til at vente på Brian Mikkelsens udvalg.

Vi finder det arrogant og utroværdigt, når DF siger én ting, når kameraerne kører, for derefter at tilsidesætte borgernes sikkerhed for at tjene sin pligt som støtteparti. Der skal handles nu, og vi må bare håbe på, at regeringen og DF kommer til fornuft, inden det ender galt igen.

Vi har tiden mod os, for ifølge Dansk Kennel Klub angriber kamphunde i gennemsnit hver 14. dag et andet dyr eller menneske.

link til debatindlægget findes her:
Opinion - Mennesket imod muskelhunden